Efter en rigtig god tur til Sverige var jeg begyndt at kigge mig om efter en sporprøve i Norge. Chancen for, at Marc'o eventuelt kunne klare et nordisk sporchampionat sad hårdt i mig. Jeg troede i første omgang, at han skulle have en 1. præmie enten på "rørlige" eller ordinære prøver. Dette var dog ikke nok, idet han skulle have mindst én 1. præmie på ordinær sporprøve for at resultatet kunne regnes med i et Norsk Brugsprøvechampionat. Norge har som i Sverige Schweissprøver og jeg fik snakket med nogle af dommerne, der er NKK autoriseret inden jeg tog af sted. Reglerne ligner til forveksling Schweissreglerne i Sverige og Danmark, med små varianter.

Således fik jeg sendt 2 tilmeldinger af sted, een til NKK, Telemark, Grenland i nærheden af Skien og een til Gravhundeklubben lige nord for Oslo. Jeg fortalte Gravhundeklubben, at jeg havde sendt 2 tildeldinger af sted, og ville kontakte dem, hvis min hund gik godt på NKK prøven den 24 august. Prøvelederne var søde og vi aftalte, at jeg kunne betale når jeg kom.

Marc'o og jeg fik pakket bilen, da vi havde sendt mor på en udlandsrejse. Vi nød turen over sundet, hvor vi kunne indånde den dejlige morgen havluft, og så var det med at sætte cruseren til og i moderat tempo sætte kursen nordover. Det var en smuk tur, hvor landskabet heletiden ændrede sig, men dog blev mere og mere bjergrigt jo længere vi kom mod Norge. Vi holdt pause en times tid før norgesgrænsen, og Marc'o nød lige at få tisset af og snuset igennem for derefter at dele en lille frokost med mig. Ankommet til grænsen kørte vi ind for at blive check'et m.h.t. vaccination med meget mere. Der var ikke et øje.

Ok, tænkte jeg, vi kører videre og kørte frem til en bom der var nede og holdt dér i 10 sek., hvorefter bommen gik op, og vi kørte nycheck'et ind i Norge. Sadigvæk en smuk rejse for én dansker, der er vant til det flade landskab. Lidt tidligere end jeg havde regnet med skulle vi af motorvejen, sagde GPS'en. Jeg tænkte ikke nærmere over dette før vi ca. 20 min efter holdt foran en færge. Øv, jeg havde glemt at give GPS'en besked om, at vi ikke ville med færge.

Tilbage igen på motorvejen og derpå vest-/sydover. GPS'en drillede mig et godt stykke efter Drammen ved at føre mig via den gamle rute 32 til nord for Skien. Da vi nåede frem til E18 igen ville GPS'en have mig ned under en bro ved Stathelle, hvor den mente jeg skulle overnatte. Det var altså ikke dér jeg skulle være, da jeg kunne se, at der ikke var en campingplads i miles omkreds der lignede det sted, jeg kørte efter. Nå, jeg hoppede jeg ud ad bilen da jeg opgav GPS'en, og fik snakket med nogle søde nordmænd. De kunne fortælle mig, at jeg skulle køre lidt mere syd/vest over ad E18 mod Kristiansand, og ganske rigtigt, så kom vi frem til Åby, hvor vi drejede af mod kysten og ankom vi til en lille hytte på campingpladsen hvor vi havde bestilt en uges overnatning. Utrolig smukt sted og lige ved vandet. Der var ikke et øje til at tage imod, men nøglen sad i hus nr. 3 som aftalt, og vi kunne læsse vognen af. Jeg fik ringet til Camping-mutter der var i Oslo og først kunne komme forbi mig efter week-enden. Hun troede iøvrigt, at jeg ville være kommet ugen før. Dejlig person der sørge for, at jeg blev vartet op af de andre campister, der var utrolig søde og hjælpsomme overfor mig og Marc'o.  

Jeg ville gerne hen, hvor vi skulle mødes næste morgen til sporprøven. Klokken var efterhånden blevet 19, så ind i bilen igen og af sted. Marc'o så ud som om han var ligeglad, han lagde sig ned og sov, men vågnede selvfølgelig flere gange, og var nysgerrig. Min GPS havde ikke lyst til at finde stedet som jeg havde fået angivet. Yderst be lastende. Jeg fik dog telefonisk kontakt prøvelederen og dommeren som fortalte mig, at vi skulle mødes ved et kaffeudskænkningssted i nærheden af én eller anden by, som de sagde navnet på. Nu er jeg ikke den der hører allerbedst, så noget af navnet og især udtalen på byen missede jeg. Ind på en tankstation for at hente et kort, da jeg havde kørt forgæves en lille times tid. Med hjælp fra en sød tankdame fandt vi frem til det bynavn jeg havde fået at vide, selvom det lød væsentlig anderledes da tankdamen udtalte byens navn. Dét sammenholdt med to andre holdepunkter begav Marc'o og jeg os af sted igen. Op i bjerge og ned ad bjerge og jeg var noget lurren ved, om der i det hele taget var en plet i dette landskab, hvor man kunne lægge et 600 meter spor. Vi fandt dog hurtigt mødestedet - et hus a la grill-forretning der lå smukt. Ind med koordinaterne for mødestedet på GPS'en og så hjem igen. Lidt at spise og så på hovedet i seng da klokken nu var rigtig mange.

Op og frisk dagen efter og ud og lufte Marc'o. Det syntes han bestemt var en succes. Nye dufte, dejlig dag og så hen til et brødudsalg lige i nærheden på den næste campingplads klods op ad vores egen. Selvom der var annonceret med skilte om dejligt morgenbrødsudsalg, var der ikke et øje i forretningen der virkede i en lidt sørgelig stand. Jeg fandt senere ud af, at de først havde brød langt senere på dagen - hvis de havde noget, og skiltningen var formentlig opsat for gældende før den periode hvor Marc'o og jeg landede. Lidt brød havde vi til overs fra dagen i forvejen, lidt kaffe og en godbid og så af sted i rigtig god tid.

Frem til mødestedet, hvor to af hundene (samme fører med hustru) var ankommet. Utrolig søde store hunde og dejlige udadvendte mennesker. Dommeren og den fjerde deltager ringede og fortalte, at de var lidt forsinkede, men det var ok, dejligt vejr og en god snak. Den fjerde deltager kom - havde 4 australske hunde med - hvoraf den ene skulle afprøves den dag. Hun var omend endnu mere udadvendt og snakkede om alt og ingenting. Skønt. Lidt efter kom dommeren og vi kørte til en nedlagt idrætsplads i nærheden, hvor vi kunne snakke videre indtil vi blev hentet til afprøvning. Området var vel fladt som en halv fodboldbane, men stedet var godt at få Marc'o luftet på, - da han kunne gå fri, hvad han elsker. Marc'o havde trukket lod og havde fået spor nr. 2.

Den første hund kom tilbage med dommeren, og han så virkelig glad ud. Det var gået godt. Mig ind i bilen, log vi kørte et par kilometer vestover. Gjorde holdt inde på et lille hjulspor ind til et lille koldhug, med et hus på den modsatte side af vejen. Marc'o fik sin flexline på, så han havde frie tøjler til at snuse på området og vi gik mod sporstarten.

Kommet et godt stykke ind i området fik vi anvist sporstarten, som lå lidt op ad en lille skrænt markeret med et stykke blåt tape. Ups... tænkte jeg. Der var nogle træer og buske, men, men, men .... ellers høje lyngplanter og blåbærplanter der nærmest var som krat og nogle stedet meget højere end Marc'o.

Marc'o kæmpede sig igennem lyng og blåbærbuske hen til sporstart, og gik spornøje fremad med det samme. Jeg vil ikke påstå, at han gik almindeligt. Han nærmest hoppende som en kænguru frem ad sporet af og til. Heldigvis var der store pletter med bar klippe og mos og Marc'o gik flot fremad indtil han pludselig stoppede midt i et højt lyngområde. Jeg prøvede at få ham til at fortsætte, men han blev demonstrativt siddende efter han havde kigget på mig og derefter vendt hovedet væk fra mig. Nu sad han demonstativt med ryggen til mig og kiggede ud i luften. Jeg gik hen til ham og opdagede LØBET (vildtdelen) ligge ved siden af ham.  - Dommeren havde lige inden start fortalt, at han ved udlægningen af sporet havde tabt løbet. Det skulle ikke komme Marc'o til skade, hvis han fandt løbet, sagde dommeren.

Nå, - nu var Løbet dér, og Marc'o troede åbenbart, at så måtte vi jo være færdig! Nå, jeg måtte jeg se, om jeg kunne få Marc'o igang igen. De viste sig at være væsentlig sværere at få ham igang igen, end jeg havde regnet med. Heldigvis kom Marc'o videre, selvom det derefter gik lidt besværligt, men frem til mål det kom vi i bedste stil i et område uden de store stejle bakker og dybe grøfter.

Kanon følelse over for Marc'o der bare havde knoklet som vanvittig i et svært fremkommenligt terræn, - for en hund med lidt kortere ben end de fleste sporsøgende hunderaser. Dejlig, dejlig fornemmelse hele dagen at vide, at det var gået godt og at Marc'o igen viste stålvilje når det rigtig blev alvor.

Der var fortsat fin tid til snak med de andre, hvoraf der også var svenskere på besøg/prøve, som vi mødte da vores lille hold kørte frem til samlingspunktet da vi var færdige, og hvor alle hold blev samlet for HELE sporprøven, over middag. Vi var færdige med uddeling af kritikker og præmieringer ved 14 tiden,... skønt. Vores dommer havde 4 hunde til prøve og kom fra lokalområdet. Pris 350,- nkr. for deltagelsen.

Vi skulle selv medbringe forplejning og hvad vi ellers skulle have. Marc'o og jeg kunne tilfreds køre tilbage til Campingpladsen og forberede os på morgendagens udstilling i Oslo, et par 100 km. nordover, som er beskrevet på "Udstilling Norge".

Marc'o blev med dét resultat: NOVCH som også indgår i hans titel som NORDBRCH(S).