Beskrivelse

Overskrift

Dommer Juta Haranen, Estonia

15.06.2013: Pöytyä, Finland: Dommer: Juta Haranen, Estonia: Resultat: BIR, BIG3.

*

Hvad får dog én til at tage på udstilling i Finland! Ja, i mit tilfælde var det lidt af en tilfældighed. På en udstilling i Danmark snakkede jeg lidt med min ven, Harding. Han havde netop været på "turné" på Cypern og havde opnået nogle fantastiske udstillingsresultater.

Dernede havde han mødt nogle dejlige mennesker fra Finland, der også rejste rundt til udstillinger i Europa. De havde talt om, at det kunne være sjovt, hvis Harding kom til Finland og gik på udstilling. De havde fundet en udstilling til Harding nær Turku Finland, hvor Harding så havde tilmeldt Zirina, en langhåret dværgtæve, som de også havde fra Kennel Hørkær.

Han spurgte om jeg ikke skulle med, hvilket jeg blev lidt tændt på, selvom det aldrig havde strejfet mig, at tage på udstilling i Finland. Jeg tænkte over det i kort tid og ringede så til Harding og sagde, at jeg havde tilmeldt mig udstillingen. Det grinede vi lidt af og vi gennemgik så de praktiske ting vi skulle have på plads inden afrejsen.

Det er muligt, at vores hunde på grund af størrelsen, kan rejse med os i fly-kabinen, når de er i en box og står foran vores fødder i flyveren. Jeg fik købt et par af disse "bløde" boxe. Marc'o ville under ingen omstændigheder ind i nogen af dem. Efter anvisninger fra Harding fandt jeg frem til den rette bløde box, og det gik fint med at få Marc'o ind i dén, selvom det ikke var hans livret. Vi øvede nogle gange, og det så lovende ud.

Af sted til flyveren om morgenen i Kastrup, dagen før udstillingen. Marc'o tog det forrygende flot, og hang på mine skuldre og kiggede bagud i den menneskemasse der var ved security, hvor vi stod som sild i tønde. Marc'o fik mange klap og smilende blikke.

Hen til baren, vor vi fik bestilt kaffe og en bid brød, som vi delte. Marc'o fik lov til at sidde på stolen ved siden af mig, til stor more for de forbipasserende. Vi sad ikke i en restaurant, men nærmest i forhallen, hvor folk gik forbi. Vi var kommet i god tid, så vi sad og hyggede os. Derefter ud til gaten, hvor Harding og Zirina ventede. Stor gensynsglæde for alle.

Jeg skulle til at gå ud til flyet da bordingen var foretaget, men fik at vide af "check in damen" der var lidt "halvrusten" og ikke helt på dupperne så tidligt på morgenen, at jeg godt kunne komme hunden ind i box'en allerede nu, inden jeg gik ud til flyet. Javel! tænkte jeg, og gjorde som jeg fik besked på. Vi fik møvet os på plads i sædet, og sad egentlig udmærket. Hundene tog åbenbart ikke notits af de nye omgivelser, ej heller da vi startede, og forholdt sig roligt på hele turen.

Under flyveturen kan jeg huske, jeg tænkte: "Kim din tosse, hvad i he.. hu.. hel.... laver du hér i en flyver på vej til Finland, for at udstille en hund!?".....

Nå, men jeg glædede mig som et lille barn, og turen gik rigtig flot, og vi blev modtaget af Hardings venner i ankomsthallen i Turku. Utrolig søde mennesker der hjalp os med at få udleveret vores udlejningsbil og ekskorterede os til vores hotel i midten af byen ved færgehavnen.

Skønt Western hotel med undtagen af en "betonkommunist" af en kvindelig portier (tror jeg nok), der ikke kunne/ville forstå, at Harding ikke ville ind og bo på et værelse, hvor der netop havde været indlogeret en storryger. Værelset stank af tobak med diverse, og der kom desværre først gang i værelsesnummerændringen da der kom en noget mere udadvendt og service-minded dame til undsætning.

Da vi havde fået tingene på plads på hotellet, gik vi en rigtig laaaaannnggg gå tur. Det var virkelig en dejlig tur i en skøn og lidt anderledes by med vand, parker, lille færge der krydsede frem og tilbage på minutter, og som selvfølgelig også lige skulle prøves. Det var lidt køligt, men det var ok, for hundene og vi nød det. Vores værter var kørt, da de skulle tidligt op og være med i arrangementet til udstillingen.

Næste dag, lidt tidligt, fik vi indtaget et måltid og fik pakket bilen og af sted gik det. Smukt område, - lidt fladt a la Sverige i den sydlige del, og ikke megen trafik, så vi hyggede os og var i god tid.

Vi ankom til udstillingsområdet, der mindede lidt om og formentlig også var en idrætsplads. Vi blev modtaget med åbne arme og henvist til et allerede opslået telt, hvor vi kunne boltre os. Sikke en gæstfrihed!! Det var helt overvældende så søde de var og så søde og hjælpsomme de andre udstillere var overfor os.

Også dem, der fik konkurrence fra vores side. Helt utroligt dejligt. Dommeren var fra Estland og var fra starten i et utroligt godt humør idet hun smilede og og befandt sig godt, hvilket med det samme smittede af på deltagerne der også havde det rigtig rart.

Der var nogle rigtig flotte hunde til stede, og det gik rigtig op for mig, hvor hurtigt jeg eventuelt kunne være færdig med Marc'o, hvis han ikke fik de præmieringer jeg håbede på. Jeg synes nu heller ikke Marc'o så "værst ud", men jeg havde set to hanner der så rigtig flotte ud. Da vi tilmeldte os udstillingen troede vi at vi skulle over til en lille udstilling på landet, - men det viste sig, at det var Finlands største udstilling af gravhunde på det tidspunkt med over 180 hunde tilmeldt.

Tiden nærmede sig til Marc'o skulle ind. Marc'o virkede "fast i spyttet" og gik og opførte sig som en drøm i og udenfor ringen, og charmede dommeren. Han førte sig frem og det blev til en BIR placering, hvor han slog Zirina som blev BIM i finalen, hvilket var langt, langt over vores forhåbninger, idet vi som det største havde håbet på en CERT placering.

Der var fortsat lidt krudt i Marc'o og han gik sig til en placering som BIG3.

Dejligt og næsten helt uvirkeligt. Det eneste jeg var lidt ked af var, at jeg havde slået Zirina og Harding. Han virkede dog komplet ligeglad og var lykkelig over sin BIM placering, der til fulde indfriede de forhåbninger vi havde inden udstillingen.

Turen fra udstillingen hjem til hotellet var altså super skøn. Vi sad bare og nød at kunne indhallere alle de dejlige indtryk og resultater, hvilket vi kunne gøre resten af dagen og aftenen, hvor vi havde inviteret vores værter til en dejlig middag, inden vi fik en velfortjent nats søvn.

Vores fly afgik ved middagstid og vi havde god tid til at komme i lufthavnen - op i flyet, og så hjem til kære Danmark igen, hvor vi så kunne nyde vores resultater med familie, venner og bekendte.

Resultatet betød for Marc'o Polo, at han senere blev FICH (Finsk Champion) da han fik sit danske DKCH(S), hvilket også indgår i hans Nordiske Championat, NORDCH.