24.08.2013: NKK Oslo, dommer: Annika Ulltveit-Moe, Sverige: Præmiering: Excellent 2.

*

31.08.2013: Aust-Agder Dachshundklubb: dommer: Anne Livø Buvik, Sverige: Præmiering: Excellent 2.

*

Marc'o og jeg var taget til Norge for at deltage i 2 sporprøver og 2 udstillinger. Som beskrevet i På Spor i Norge var vi ankommet fint, og havde dagen før udstillingen i Oslo fået tildelt en 1. præmie på spor. 

Nu ringede uret midt om natten lidt over 5 søndag den 24 august og vi måtte ud af vores dyner selvom vi godt kunne have brugt mere tid i høkassen. Jeg havde aftalt med Marc'o, at vi skulle tidligt op. Det havde han åbenbart misforstået, for han blev liggende. Jeg fik ordnet, hvad ordnes skulle og bilen stod klar til afgang. Halsbånd på Marc'o, og så var han pludselig klar. Vi gik en lille luftetur og kom tilbage til bilen. Bag Campinghytten på en sti, kom en dame gående med en stor hund, som vi ikke havde eller kunne se før den kom frem foran os. Jeg havde desværre lige taget Marc'o line af, for at sætte ham ind i bilen, men Marc'o skulle selvfølgelig lige fortælle den store hund i korte høje vendinger om, hvad han mente om hunden og dens tilstedeværelse på "hans" område, hvilket gjorde, at den store hund selvfølgelig gjorde et volsomt udfald mod Marc'o. Udfaldet stoppede da linen, som damen heldigvis holdt fast i, blev stram. Tak for kaffe!! Jeg gav selvfølgelig damen en stor undskyldning, hér på deres normale søndagsmorgentur, hvor de formentlig aldrig tidligere har mødt nogen - gravhund. Nu lysvågen med tanken om, hvad der kunne være sket hvis ikke damen havde haft sin hund i snor - begav vi os mod Oslo.

Ingen trafik at snakke om, masser af vejarbejder og ellers skøn morgen og en GPS der virkede efter hensigten, kom vi frem til en søvndrukken bymidte, hvor der dårligt var et øje at se. Vi skulle frem til den berømte travbane der havde ry for at indeholde mere vand til udstillingerne end græs. Netop på denne skønne morgen, var alt perfekt. GPS'en førte mig direkte til indgangen og en lille æresrunde i bilen på travbanen førte mig hen til en P-plads nærmest ved siden af udstillingsringen for Marc'o. Perfekt tænkte jeg, det her kan ikke gå galt. Et storcert, så er den hjemme. Vi fik bakset tingene hen til ringen og fik plads på den "korte" linje, med udsyn til dommerbordet så vi kunne følge med i hendes bedømmelsesmønster. Lidt efter kom den senere vinder og slog sig ned ved min side. Hunden var opdrættet og ejet af én af de norske udstillingsdommere som tidligere havde set i Silkeborg. Han og konen var utrolig søde, selvom konen var mere snaksaglig en manden. Han var lige så præget som mig af udstillings situationen og ønskede selvfølgelig, at få det bedste ud af udstillingen, selvom han konstant blev forstyrret af andre udstillere der syntes, de lige ville vise deres guldklumper frem for ham.

Et par danske dommere fik jeg hilst og snakket med, hvilket var rigtig dejligt, nu da jeg var alene på tur sammen med Marc'o. Et par stykker fra sporprøven dagen i forvejen kom også forbi, og hilste, og prøvelederen sad der minsanten også, med alle sine gravhunde, - så jeg var ikke helt lost.

Ind med Marc'o og rundt i ringen og et lille rødt bånd i hånden og så ud på sidelinjen igen og studere det videre forløb i ringen. Jeg synes ikke Marc'o så ud til at få de helt store problemer, men må have fået et midlertidigt anfrald af kennelblindhed, for realiteterne blev, at han blev sat som nr. 2. Stor skuffelse for mig - men fair nok, - det er dommeren der bestemmer.

Det var lidt af et antiklimax at pakke ned og jeg forsøgte at se, hvorfor det gik som det gik. Umiddelbart var der ikke noget galt med Marc'o - Excellent præmiering, og jeg kunne se, at de hunde der blev ført frem til bedre præmieringer, var noget større end Marc'o - synes jeg. Tilfreds med mig selv og dén konklusion begav vi os tilbage til Campingpladsen, hvor vi i flere dage nød naturen på pladsen og på vore lange køre- og gåture, inden vi om lørdagen den 31 august skulle til nr. 2 udstilling i Søndeled, ca. 45 min. kørsel fra campingpladsen. Sporprøven søndag den 1. september fik vi aflyst, da der ikke var nogen grund til at optage en plads for en anden.. 

Lørdagen oprandt. Vi havde fået et sent startnummer, så vi behøvede ikke at køre hjemmefra tidligt. Således kørte vi mod Søndeled, - hvor vi i løbet af ugen havde været forbi, for at være helt sikker på, hvor vi skulle være den 31.

Vi ankom ved halv 11 tiden i et strålende solskinsvejr og høje plusgrader. Udstillingen var en gravhundeudstilling med STORSERT, også udendørs. Storcert har man i Norge og det skal man mindst have ét af når der skal tælles certer til Norsk udstillingschampionat. Ligeledes skal man altid være i besiddelse af ORIGINAL dokumentation fra DKK om, at hunden har opnået brugsprøve. Ikke noget med kopi.... kun originale papirer til Nordmændene. Udstillingen blev holdt på gårdspladsen på en lille skole og alt var hyggeligt og dejligt. Gratis kaffe var der også! Det ville være synd at sige at Marc'o og jeg var trætte, for vi havde i en hel ugen daset og foretaget os alt og ingenting, og bare slappet af. Svømmeture blev det også til.

Dagen blev rigtig lang, og selvom mange af deltagerne var utrolig søde og kom over for at få en snak med danskeren, så var vi glade da Marc'o skulle på ved 3-4 tiden. Han gik rimelig på den varme asfalt og fik sit røde bånd af den svenske dommer. Næste champion virkede langt fra overbevisende og jeg havde en god fornemmelse i maven af udfaldet på dén dyst, selvom det var en svensk ejet udstillingschampion.

Go' morgen... igen havde jeg åbenbart fået et anfald af kennelblindhed, for Marc'o blev igen henvist som nr. 2. Ok, det er jo dommeren der bestemmer, og jeg begyndte stille og rolig at pakke sammen for at begive mig sydover mod Danmark igen. Jeg blev dog for at se vinderhundene og senariet fra Oslo gentog sig synes jeg, da vinderne var noget større end Marc'o. Jeg sagde farvel til et opdrætterpar vi havde mødt i Hässleholm, og de øvrige deltagere og futtede så af sted. GPS'en sagde 01:35, så ville vi være hjemme.

Ind på en tankstation for at få fyldt diesel, mad, vand og sukker op til den lange tur. Det blev til et par pitstop, og undervejs blev vi flere gange overhalet af biler, der kørte "sindsygt" stærkt. Før Gøteborg blev vi overhalet af ambulancer og mange kilometer længere fremme var der et hav af blå blink. Mega ulykke. Passage via en afkørsel var dog muligt, og vi landede ved færgen og kørte næste lige ombord. Hjem til dejlige Danmark og helt hjemme nogle minutter før GPS'en havde forudsagt.....(det synes jeg var lidt skræmmende).

Med de resultater vi opnåede denne gang i Norge, så er det da muligt, at vi på et tidspunkt tager derop igen, men så undersøger jeg nok lige, hvilke dommere der skal dømme. 

 

                                                            2014

 

05-07-2014: NKK i Trondheim. Dommer Marie Gadolin. Exellent.

06-07-2014: Norsk Dachshundklubbers Forbund. Dommer Ann-Christin Johansson. Exellent.

06-07-2014: Norsk Dachshundklubbers Forbund. Jubilæumsudstilling. Dommer Marianne                                Holmli. Championklasse: Ex1, CK, Cert, BHK1, BIR, BIS6. 

 

......................      2015

 

23.05.2015: Romerike Dachshundklubb: Dommer: Lise-Lotte Schultz. Excellent 2, CK.

05.09.2015: Oslo Dachshundklubb: Dommer: Horst Kliebenstein, Tyskland. Excellent 3, CK