Sorø 2013, DKBRCH(S), NORDBRCH(S)

Marc'o startede med at træne spor tidligt. Han var dårligt kommet ind ad døren før jeg rendte rundt i skoven med store visioner for hunden. I begyndelsen lagde jeg nogle ultrakorte blodspor i skoven. Han var mere interesseret i, hvor hans mor var henne. Dog kunne jeg se, at han snusede i skovbunden, - også dér hvor jeg havde lagt blodet, og det glædede mig selvfølgelig. Tanken om, at det var en tilfældighed strejfede mig ikke. Jeg fik dæmpet mig selv lidt, og det var derfor bevidst, at jeg tog ham med ud i skoven, utrolig mange gange, hvor han fik lov at gå, overalt - i snor. Vi var også derude i hans første vinter, men jeg skulle være opmærksom på, at en langhåret dværg tager meget imod sne der blandt andet sætter sig i "armhulerne" skridtet m.v. Det opdagede jeg, da jeg bemærkede at han gik som en bodybuilder på sneen. På det tidspunkt var han utrolig optaget af at følge dyrefod, som jeg også kunne se aftrykkene af i sneen.

Foråret kom i 2012 og jeg kunne se, at han blev mere fast i søget, selvom han fjollede voldsomt rundt til tider. Han var fortsat meget mere interesseret i dyrefod, regnede jeg med og det var jo noget belastende for mig. Vi fortsatte dog træningen og jeg fik også hjælp af gode gravhundevenner. Det holdt humøret højt og det gav rigtig god træning for mig om hunden. Den første sporprøve nærmede sig, hvor Marc'o skulle afprøves.

Den 2. juni 2012 stod vi så klar overfor dommeren og sporlæggeren. Jeg var godt nok nervøs. Jeg tog hunden op og ville gå hen til starten - men nej, Marc'o ville ned med det samme og jeg var lige ved at tabe ham. Ok, ned med ham og hen til starten. Han snusede lidt til blodpletten, og gik så fremad. Der gik ikke lang tid før "jeg var væk". Jeg anede simpelthen ikke hvor vi var, og hvor vi skulle hen. Jeg gik blot efter hunden, og det så ud til at være en fortræffelig ide, idet han gik til en flot 1. præmie. Dejligt.

.....

Jeg var glad, og havde en plan for Marc'o fremtidige sporbedrifter. Ind til computeren og tilmelde mig Schweissprøve i Rosenfeldt den 22 juli 2012, 400 meter, 3 timers spor. Dagen oprendt og vi kørte sydover til en skovpart, hvor vi skulle gøre holdt på vejen. En del hunde i forskellige størrelser kom til og på et tidspunkt kom dommerne, stifinderne med flere. Vi blev delt i hold, og skulle køre efter dommeren på holdet. Vi kørte ret langt, inden vi gjorde holdt på en lille pakeringsplads i en skovpart. Der blev trukket lod om sporene og Marc'o skulle lidt sent ud. Det var en skøn dag med dejligt vejr, og vi fik alle snakket en del sammen. Marc'o og en ruhåret hønsehund fik besked på at køre nærmere dommeren i skoven, idet det snart var vores tur. Der stod vi så en rum tid, inden jeg af en af de øvrige deltagere der netop var færdig, fik besked på at køre frem til dommeren. Jeg kørte igen et godt stykke igennem skoven indtil dommeren og stifinderen dukkede op. Ud med hunden, snor på og frem til anskudsstedet. Jeg fik anvist et sted hvor der var lagt nogle kviste der lignede en pil, og det var så retningen på sporet. Marc'o hen og snuse, og han gik fremad med det samme. Igen var jeg lost, og da vi nåede fem til en bred grusbelagt skovvej, ville han over denne vej. Nej, nej, nej - det kan da ikke rigtigt tænkte jeg, og tænkte på Gravhundeklubbens regler om, at man ikke bør krydse sådanne brede grusveje. Da Marc'o insisterede, gik jeg med, nok mere fordi jeg ikke havde andet valg. Marc'o gik selvfølgelig rigtigt. Han fulgte sporet direkte og fik en flot 1 præmie med max point.

Hvis jeg ikke havde været tændt på spor i forvejen så var jeg det altså nu. Sommeren gik med træning i 20 timers spor, - ikke nødvendigvis så lange som de skulle være, men bare det vi kom af sted i skoven, var nok. Den 2 september og 6. oktober var han tilmeldt 600m/20t. Magen til knoklearbejde skal man lede langt efter. Marc'o arbejde og arbejdede, men det var desværre ikke altid på sporet - idet også andre ting skulle undersøges. Jeg kom ikke langt ud på sporet, før jeg var lost. Det var komplet umuligt for mig, at orientere mig, så jeg blev igen nød til kun at følge hunden, da jeg ikke kunne se tegn på, hvor sporet eventuelt skulle være - selvom jeg prøvede at finde disse tegn! Det blev til to flotte 2. præmier og det var jeg meget stolt af. Sæsonen var derved slut og jeg synes, det ville vare evigheder, før vi igen kunne komme på prøve.

Den 13 april 2013 oprandt dog og vi drog til Københavnsudvalgets prøve i Hillerød på 20 timers spor. Vi fik anvist sporstarten og af sted gik det. Lidt for kvikt tror jeg, for jeg fik at vide af dommer og sporlægger, at Marc'o drønede lige igennem første knæk. Heldigvis vendte han om da han havde undersøgt det han ville og så videre på sporet. Jeg mistede igen total orienteringen og måtte stole fudt ud på hunden. Igen viste det sig at være en god idé, for han nåede frem til vildtdelen til en flot 1. præmie.  

Pu-ha tænkte jeg, nu er vi allerede nået langt. Marc'o og jeg havde inden denne prøve leget lidt med 1000m/40timer, hvilket gik acceptabelt. Ikke så lange spor. Det fortsatte vi med, og Lisbeth og jeg blev enige om, at vi ville tage til Sverige på en dobbeltudstilling og Rørlige sporprøver i den forbindelse. Skåne/Blekinge gravhundeklub stod for arrangementet og vi blev tilmeldt 5 sporprøver og 2 udstillinger. Turen gik rigtig godt, og Marc'o behøvede kun de 3 sporprøver og de 2 udstillinger endte med BIM. Der er en særskilt omtale om disse prøver og udstillinger på en af de andre sider.

........

Den 11 august 2013 havde Vestjyllandsudvalget arrangeret en prøve for 1000m/40timer. Ian Gottlieb sørgede for indkvartering for Marc'o og mig på en campingplads i nærheden. Vi havde en skøn køretur til Jylland, omend det regnede voldsomt i nogle lokale byger. Ankommet til campingpladsen var der regatta på søen og der var en dejlig stemning og flot vejr. På hovedet i seng i den lille campinghytte, og så ellers af sted mod prøven om morgenen. GPS'en ville have mig et forkert sted hen, så det var godt jeg havde kort med og udvalget havde sat skilte op på vejene dertil. Jeg fik trukket næstsidste spor og jeg fik anvist anskudsstedet. Marc'o fulgte retningen, men gik vist for langt i første knæk. Han returnerede, og vi fortsatte i ny retning. Pludselig stoppede han op og søgte rundt og jeg fik at vide senere, at JEG HAVDE TRUKKET HAM AF SPORET, ved blandt andet at have en for kort line på. (jeg har købt en ny 10 meter line). Vi fik anvist sporet, men Marc'o gik herefter noget anstrengt og han måtte hjælpes igen. Vi fik lov til at fortsætte frem til vildtdelen og det var jeg var glad. Dommeren kom hen til mig og spurgte med et blik i øjet, "hvad er det for noget skrammel at komme med, Kim"..., jeg var glad for, at jeg fik ét point mere end minimum for præstationen.

Inden de danske sporprøver for alvor ville komme igang igen, så vi, at der i Norge var mulighed for udstilling og ordinære sporprøver. Marc'o blev anmeldt og vi tog forventningsfulde af sted til spor-afprøvning den 24 august med efterfølgende 2 udstillinger. Nærmere beretning om dette på en af de andre sider.

Efter en fantastisk tur til Norge mødte vi forventningsfulde op til sporprøven i Storstrømsudvalget, Borremosen den 8 september 2013. KATASTROFE. Marc'o gik max én meter på det 1000 meter 40 timers spor, - og det var formentlig et uheld at han i et eller andet omfang skvattede over sporet. Jeg ved ikke, hvad der skete den dag, men det var ret belastende, at se hunden var total ligeglad med det anviste spor. Jeg var rystet og anede ikke mine levende råd. Jeg kunne dog se, at Marc'o havde hygget sig med alt muligt andet, end sporet. 

Vi havde meldt til Vestsjællands prøve i Sorø den 15 september, og det var med bange anelser, at vi ankom. Min timing for ankommelsestidspunktet holdt ikke stik, og lodtrækningen var allerede foretaget. Undskyld udvalg. Morgenkaffen gled ned, og den første hund begav sig ud. Marc'o skulle ud som 4 hund. Vi kørte til en anden skovpart og fik anvist et sted, hvor vi skulle vente til en 20 timers hund var færdig med afprøvningen. I ventetiden kiggede jeg på skoven, og fik Marc'o spor til at ligge mange steder. Dommer, aspirant og sporlægger kom, og sporlæggeren havde selvfølgelig lagt sporet et helt andet sted end jeg kunne forestille mig. Anskudsstedet blev anvist, og Marc'o søgte til blodpletten, og han tog sporet op med det samme. Han gik spornøje frem til 1 knæk, hvor han rodede rundt fik jeg efterfølgende at vide. Vi fortsatte frem til 3 knæk, hvor Marc'o ville i en retning jeg overhovedet ikke troede på. "jeg ved nok bedre, hvor sporet går, tænkte jeg", med det vidste jeg ikke! Da Marc'o for tredie gang ville den "forkerte" vej opgav jeg, og gik efter. Heldigvis....!, Marc'o havde som sædvanlig ret - HAN vidste hvor sporet gik. Frem nåede vi til vildtdelen, og det var altså noget af en oplevelse - skal jeg huske at sige. Jeg var helt overvældet af glæde da Marc'o med denne 1. præmie nu også kunne kalde sig DKBRCH(S) og NORDBRCH(S). Jeg sad som på en lysserød sky, resten af dagen.

På vej hjem blev jeg ringet op af Syd- og Sønderjyllandsudvalget der spurgte, om jeg godt ville trække min hund på den forestående prøve ugen efter, da der var indkommet mange tilmeldinger. Jeg trak Marc'o fra prøven, så en anden kunne komme til.

Tilmelding blev foretaget til Nordsjællandsudvalgets prøve den 5. oktober og det var med lidt bange anelser, vi tog af sted hjemmefra. Marc'o havde brækket sig om natten og han gjorde det desværre også umiddelbart før vi kørte ud til sporet. Han virkede dog frisk nok og jeg gik en lille tur med ham for at se ham an, inden han blev sat på sporet. Han gik IKKE spornøje frem i sporets retning følte jeg, men skulle lige ud og undersøge noget andet..., hvilket gjorde mig noget nervøs. Jeg fik at vide af dommeren senere, at jeg prøvede at påvirke Marc'o i en forkert retning fra start, hvilket heldigvis ikke havde indflydelse på Marc'o sporvilje, idet Marc'o - når han fik mulighed for det af mig, søgte hen til det sted hvor sporet rent faktisk gik. Sporet var extremt afvekslende og jeg fik senere at vide, at der ikke havde været nogen der havde genmemført sporet ved tidligere prøver. Der var nogle svære passager i løbet af sporet, men det lykkedes Marc'o at komme videre og frem til vildtdelen til en flot 1. præmie. Jeg var super lykkelig.

Hermed sluttede sporsæsonen for Marc'o Polo i 2013 og han kommer igen i 2014, hvor vi har en masse planer. Også planer syd og øst for Danmark