01.05.2014: Croatian Kennel Club: Dommer: Barbara Müller (Schweiss). Bedømmelse: Excellent1, CK, Cert, Res. Cacib.

02.05.2014: Croatian Kennel Club: Dommer: Miroslav Vaclavik, Tjekkiet: Excellent1.

03.05.2014: Croatian Kennel Club: Dommer: Janusz Opara, Polen: Excellent1, CK, Cert, Cacib, BIM.

04.05.2014: Croatian Kennel Club: Dommer: Pietro Marino, Italien: Excellent1, CK, Cert, Cacib, BIM.

HERMED.... KROATISK CHAMPION / CROATIAN CHAMPION...(under ansøgning hos Kroatisk Kennel Klub)

*

Efter en vellykket udstillingstur til Slovenien "lokkede" Harding med, at han skulle til Kroatien for at udstille. Vildt betaget af den netop vellykkede tur sagde jeg, at jeg også ville med sammen med Marc'o Polo. På daværende tidspunkt stod det mig ikke helt klart, at du skal have 3 Certer i Kroatien, for at blive Champion med brugsprøve eller 4 Certer, hvis du ikke havde brugsprøve. Forblændet af at skulle til endnu en udstilling i udlandet, og efter at have talt med Lisbeth, besluttede jeg mig til at tage med. Både fordi jeg kunne tænke mig at komme til udstillingen, men også fordi Kroatien står både Lisbeth og mig nært.

Belært af tidligere erfaringer, købte jeg billet hos Croatian Airlines og ringede derefter til dem for at booke min hund, Marc'o til rejsen. Vi fik den besked, at der ikke var plads til flere hunde i flyveren, idet der allerede var én hund (Zirina-Harding's hund). Så var gode råd altså IGEN dyre, da jeg stod med en billet og ingen til hunden. Jeg talte meget pænt med Croatian Airlines og han forstod mit problem, men kunne ikke gøre noget, ... indtil jeg fortalte ham, at begge hunde var vant til at rejse sammen i fly. Han lovede at ringe tilbage til mig, da han ville undersøge den nye situation.

Riiiiiiinnnngggg... Croatian Airlines.... "du må godt tage din hund med", og jeg sender dig lige en bekræftigelse herpå... STOR jubel, - så var dét problem ude af verden. Pris: 50 Euro, hver vej.

I tiden indtil afrejsen "gassede" vi os selv op på Facebook, hvor vi havde nogle indlæg om den forestående tur, der blev rigtig vel modtaget med dejlige kommentarer.

Dagen oprandt for afrejse, og Lisbeth kørte Marc'o og jeg til lufthavnen, hvor der var afgang kl. 11:20. Skøn formiddag i trafikken uden problemer og vi nåede frem i særdeles god tid. Nå, vel fremkommet stod vi så i afgangshal nr. 2 og kiggede os omkring. Belært af tidliger, så skulle der lige være styr på billetten til hunden, så vi begav os mod Hall 3, hvor vi vidste der lå et billetkontor. Halvvejs fremme kom Harding spankulerende med hund i kasse og det hele, og gensynes var strålende. Harding mente vi skulle have fat i Movia og jeg fattede ikke lige, hvad det egentlig var han snakkede om, idet jeg havde "gennemsøgt" muligheden i Hall 2, for at undgå at skulle helt til Hall 3 for at købe billet. Harding så lidt opgivende på mig, -som han plejer, når jeg ikke fatter en sk.. af, hvad han taler om, og fortsatte mod Hall 2, mens vi gik mod Hall 3.

Ankommet til en sød dame i SAS Billetkontor fremviste jeg min Kroatisk Airline billet, der fik den "søde dame" til at se lidt fjern og overbærende ud i blikket mens hun sage, at det skulle ordnes hos Movia. Da jeg ville vide, hvad Movia egentlig var, ja - så så hun virkelig træt ud. "Du skal henvende dig til Movia i Hall 2", og pegede i retningen bag mig, med et udtryk der tydelig tilkendegav, at hun ikke håbede jeg havde flere spørgsmål. Hmmm, det havde jeg så heller ikke.

Nå, retur mod Hall 2..., og ganske rigtigt - langt nede, ca. 2/3 igennem Hall'en og gemt bag en morgen-restaurant havde MOVIA taget opstilling med et lille billetkontor. Harding stod dér og så lidt mellemfornøjet ud, - i gang med at blive ekspederet. Han så på mig, som man nu gør når man har ret i ét eller andet, og den anden ikke - men det kunne dog ikke fjerne focus på, at jeg skulle have en billet. En frisk henvendelse til den mandlige medarbejder der ikke lige havde noget at lave, fik gang i sagerne. De 4 ekspedienter havde alle "lidt" kendskab til, hvordan en sådan hund skulle ordnes, og efter lang tid - stod vi endelig med billetterne tl vores hunde. Da jeg ville betale med en 50 Euro seddel fik jeg at vide, at det ikke var en bank, så kortet måtte i brug...., og jeg brokkede mig ikke engang, og blev heller ikke sur..!

Vi kunne nærmest slentre af sted til flyskranken, da vi var i rigtig god tid. Pas og papirer og det hele. HUSK hundepas..!!.. Glem alt om at indcheckning i automaterne når du har hund med. Selv personalet har store problemer når man havde sådan en firbenet størrelse med. Det er vigtigt, at du får alle papirer med (også bording-card til hunden - eller dokumentationspapirer) på at hunden må komme med). Selv i Danmark gør man det forkert erfarede jeg, da vi skulle videre fra Zagreb til Zadar. Nå, men med en ordentlig stak papirer burde vi være klar. 

Væk fra skranken og hen til rulletrappen - der førte til Kroatien..Cool Et ældre ægtepar - sådan ca. på vores egen alder, stod og skulle stille en vogn fra sig samme sted. De havde et par små hunde med, som fik læst og påskrevet af Zirina og Marc'o, at det IKKE var deres afgangs-hall..... Jeg prøvede på at være lidt frisk overfor dem, men det virkede på ingen måde, ... de så smæk fornærmet ud, og det så ud til, at de havde mødt gravhunde tidligere..CoolCoolCool

Nå, de blev glemt, og hustruen fik en fortjent krammer, og op gik det til Security Check. Jeg havde selvfølgelig ikke taget Marc'o i håndtasken, hvilket medførte, at jeg stod og fjumrede med alle mine papirer. Endelig lykkedes det mig at scanne mit papir, og da jeg lige skulle have fat i Marc'o og min rygsæk, samt tasken, smækkede lågen i, igen....grrrrrrr. Ved 3 forsøg lykkedes det, mens Harding og medarbejderen så opgivende og overbærende på mig.

Frem til Scurity og af med alt der blot lignede metal halsbånd med videre. Hanke op i hunden og bukserne hængende løst omkring ballerne bimlede og bamlede den møgmaskine. "Vil du gå tilbage og tage dine sko af" fik jeg besked på. Jeg vil vædde på, at jeg næsten ikke så sur ud, men gjorde hvad jeg fik besked på, og så var vi igennem..!!..

Fat i en lille vogn - der selvfølgelig trak til venstre - og så slentrede vi stille og roligt mod afgang 19. Frem i god tid, hvilket viste sig at være et must...., da afgangstid med bustransport til flyet, et lille propelfly - var tidligere end jeg regnede med i forhold til Bording...

Hyggelig tur til Zagreb der var uden problemer af nogen som helst art. Transport fra fly til ankomsthallen, hvor vi fik et bordingkort af en person der stod og delte dem ud. Vi fik at vide, at vi skulle udenfor og ind igen - via sikkerhedskontrol. Total tåbeligt viste det sig.

Da vi kom ud i hallen gik vi stille og roligt mod sikkerhedskontrollen, hvor der herskede total panik med en horde af mennesker og en kø så lang som et ondt år.  Jeg var indstillet på at stille mig i køen (som en normal "dum" dansker) og vente på min tur. Harding havde dog lugtet lunten og havde set, at vi aldrig nogen sinde ville nå flyet, hvis vi stod i kø. Han fremtryllede derefter et stunt...., gik på tværs gennem køen lige foran medarbejderen der holdt øje, og vupti, så stod han forrest og råbte efter mig om at komme. Medarbejderen havde forståelse for vores situation, idet vores fly skulle afgå indenfor få minutter, og vi blev gelejdet igennem til en utrolig langsom medarbejder der stod for gennemlysningen af medbragt bagage med mere.

Personalet fra indchecking havde Harding også fået styr på, og de afventede, at vi skulle komme igennem nåleøjet - hvilket tog lang tid. Frem til skranken for at konstatere, at der var noget galt med billetten til Marc'o Polo....... Jeg nægtede at blive sur eller stresset over dén situation, og gav personalet lov til at forklare mig en masse ting. Det endte med, at vi kom ud i bussen og hen til flyet - som var det samme fly vi lige var ankommet i. Hmmmm... Under alle omstændigheder havde vi igen en fortræffelig kort tur til Zadar, der viste sig fra sin smukkeste side oppe fra luften..Cool 

Efter en vellykket landing havde jeg Marc'o Polo gående i snor fra flyet frem til afgangshallen. Der var et lille græsstykke, hvor vi kunne lufte hundene, selvom personalet skyndede på os...., men Marc'o Polo nød lige at komme af med en lille tissetår... Harding var først ude af bygningen, og jeg kunne se, at han snakkede med en kvinde som jeg regnede med, var vores "Landlady". En utrolig sød kvinde der havde aftalt med Harding, at hun ville hente og bringe os til lufthavnen....Skønt. Ind i hendes lille bil, hvor der lige var plads til vores bagage og hundene. Hyggeligt ud ad en fine veje samt et ufatteligt langt dårligt vejstykke, som heldigvis viste sig at være en undtagelse. Zadar tog sig også godt ud fra landjorden, og vi fik nærmest en guidet tur - også forbi udstillingsstedet - og frem til et deligt stort hus med masser af plads.

Jeg fik en tre rums lejlighed med to altaner, incl. lille køkken. Skønt med lettere udsigt til lystbådehavnen få meter fra huset. Selvom det havde været en lidt hård tur, fik vi pakket ud - ned i haven for at ordne papirer og betaling - og en lille velkomstdrink.

Derefter begav vi os til udstillingsområdet som var en Campingplads lige ud til havet. En lille rask gåtur på ca. 15 min., hvilket var helt perfekt. Det hele var arrangeret på pladsen, til udstillingsbegyndelsen næste dag.

 

Skønt sted, men ufattelig dårlig ringbund, der var total ujævn med for højt græs - til Gravhunde. Nå, men det kunne vi jo ikke ændre på.

Udstillingsdag 1:

Alt var nyt, så vi begav os fra boligen i god tid for at have "buffertid", hvis noget uforudset skulle ske. En dejlig gåtur, hvor jeg havde Marc'o Polo rendende foran/bagved/ved siden af mig i flexline. Vi havde åbenbart vores samtaler - Marc'o og Jeg - kunne jeg forstå, på nogle af Harding's kommentarer efterfølgende..Cool Jeg vil sige det på den måde, at Marc'o og jeg kom hinanden ved, selvom vi ikke hele tiden var enige om, hvilken vej, og i hvilket tempo turen skulle afvikles...

Således nåede vi frem til indgangen til udstillingen. Der var en afslappet atmosfære og vi kunne gå lige ind og frem til Udstillingsskranken, hvor vi fik vores katalog for dagen. Vi skulle den dag i Ring 9 som viste sig at blive en slags mareridts ring for os. Den lå lige overfor udstillingsskranken og var total ujævn, småpløret og langhåret - også selvom det var rimeligt vejr fra morgenstunden. Det viste sig - havde Harding erfaret aftenen i forvejen, at der var kommet eftertilmeldinger til udstillingen, også i vores klasser. Det betød så, at det var endnu sværere at få de udstillingspræmieringer hjem, som vi håbede på. Dagens præmieringer var vi dog fuldt ud tilfreds med da vi begge fik Cert, og vi kunne mættet af dejlige indtryk begive os hjemad igen efter en dejlig dag.

Udstillingsdag 2:

Skøn, skøn morgenstund med masser af tid inden udstillingen begyndte kl. 10:00. Vi havde erfaret, at udstillingerne blev kørt efter en klokkestreng. Hver klasse havde et starttidspunkt, og vores var omkring kl. 11:00. I astadigt tempo begav vi os hjemmefra på en skøn sommerdag. Alt virkede i skønneste orden og alt forløb som det skulle ved skranken, hvor vi fik vores katalog og nummer. Frem til Ring 4 der lå næsten lige ud til vandet og var badet i morgen/formiddags sol. Der herskede en afslappet atmosfære omkring ringen, og vi fik småsludret med de øvrige deltagere (modstandere om du vil), indtil det efterhånden blev vores tur. Det var varmt, og jeg havde en løsthængende kortærmet hvid trøje på, og jeg var lidt usikker på, om jeg skulle tage en pæn bluse udenpå, som jeg plejede. Jeg lod sommeren få overtaget, og deltog i kortærmet løsthængende bluse, - selvom Harding havde skiftet stil til "slipsedreng" når han skulle i ringen.

Alt foregik som det skulle i ringen, og Marc'o viste sig fra sin bedste side. Dommeren kom hen til mig og sagde, at jeg havde en smuk hund, hvilket jeg selvfølgelig kunne give ham ret i. Dernæst sagde han, at han ikke kunne give hunden CK fordi hunden ikke havde de kvaliteter........Hva....??.. Det kom godt nok som et chock og jeg hørte iøvrigt ikke, hvad han yderligere havde af kommentarer..., da der var en enorm mængde tanker der flød gennem hovedet på mig. Jeg takkede dommeren, og gik udenfor ringen - hvor jeg stod ligesom i trance. Jeg så godt at Harding var inde i ringen, men fattede ikke lige hvad der foregik, idet jeg havde rigeligt at tage vare på.....

Det gik faktisk først op for mig langt senere, at Harding's Zirina havde fået CACIB, og på dagen var blevet International Champion 3 gange...!!!!!!!!... DET var stort, og blev fejret på behøring vis om aftenen....

 

Udstillingsdag 3:

 

Det bare øs regnede og havde gjort det hele natten med bulder og brag. Efter få minutter på Marc'o Polo morgen-tissetur, lignede han noget der bare var løgn. Men Marc'o havde det skønt... Jeg var på grund af gårdsdagens resultat noget nede, og regnvejret hjalp ikke på humøret. Vi begav os hjemmefra i god tid, og skulle i Ring 9 igen. Vi frygtede det værste, og ringen og området så heller ikke for godt ud, med pløre og vandpytter mange steder, - men dog ikke så meget, som frygtet. Der var åbenbart godt dræn i den rødlige jord/ler. Vi stod lidt i tørvejr ved udstillingsskranken, efter at vi havde fået katalog og nummer. Harding fik arrangeret, at vi kunne få en tørvejrsplads hos nogle mega store hunde ved ringsiden. Det var dejligt. Jeg fik ordnet Marc'o Polo så godt som muligt, under omstændigheder uden bord og en sjask våd hund. Jeg fik ham til at se rimelig ud, og så var det vores tur. Jeg havde aftalt med Marc'o Polo, at "nu var det nu", og jeg må sige, at han gjorde sit ypperste.

Det blev til Cert og Cacib...!!..:-) :-).....YES.. så var der fest igen og overskud til at følge med i, at Hardings Zirina igen fik Cert og dermed var blevet Kroatisk Champion på dagen. Jeg må sige, at det var noget af en lettelse, at kunne konstatere, at vi fortsat var med i kampen om at blive Kroatisk Champion. Dette betød dog, at Marc'o Polo skulle have et Cert næste dag...

Udstillingsdag 4:

Opmuntret af gårdsdagens resultat vågnede vi op til en stormende dag - med rusk og kold luft. Efterhånden som dagen skred frem, blev det dog lidt bedre. Marc'o og jeg traskede til udstillingen i godt humør og fik udleveret vores papirer i udstillingsskranken. Vi skulle i dag være i Ring 8, der så rimelig ud - indtil man kom tæt på den. Mange huller og ujævn til dommerens store fortrydelse. Jeg fik snappet et par stole ved øl-teltet, og hyggede mig med Marc'o Polo. Jeg fik gjort ham udstillingsklar, og han så rigtig flot ud, og opførte sig som sådan. Vores venner fra dagen i forvejen ville gerne se efter mine ting, mens jeg udstillede, så det var jeg glad for. Jeg havde luret, hvor jeg IKKE skulle gå i ringen, så jeg kunne præsentere Marc'o Polo på bedste vis. Udstillingstøjet var iført, og så var det ind i ringen. Sidste skud i bøssen i denne omgang, ellers skulle jeg til Kroatien igen, for yderligere udstillinger. Marc'o Polo viste sig igen fra sin aller bedste side og det blev til både Cert og Cacib igen...... Da blev jeg altså ufattelig glad og stolt over min lille hund,... og nu Kroatisk Champion..!!..:-) :-) Ubeskrivelig glæde og lettelser over, at vores plan var lykkedes og vi stod som vindere igen... Telefonen blev flittigt brugt, og der kom rigtig mange dejlige lykønskninger strømmende ind.... Jeg nærmenst fløj tilbage på en lille sky, til lejligheden sammen med Marc'o Polo....CoolCoolCoolCoolCoolCool

Vores fremgange blev fejret på behørig vis den aften, og sengen kaldte tidligt, da vi skulle meget tidligt op, for at nå flyveren. Vækkeuret ringede meget tidligt, og det var så med at komme i tøjet og ud til bilen kl. 05:00. Vores morgenfriske "Landlady" var klar med sin bil, og vi kørte stille og roligt til lufthavnen. Så stod vi der i lufthavnen og havde sagt farvel og tak for denne gang, fyldt med dejlige indtryk og 2 nye Kroatiske Champion's og Zirina som 3 dobbelt International Champion.

Hen til Croatian Airlines skranke og fik booket hundene. Deres system virkede ikke efter hensigten, så der skulle bookes igen i Zagreb for at komme videre til København. I flyveren kom jeg til at sidde ved siden af dommeren fra den første dag, og det var hyggeligt at sludre med hende en halv times tid....

Ankommet til Zagreb fik jeg udleveret mine bordingcard af en meget stresset men sød dame, og busturen ud til flyet kunne begynde. Det var en kæmpe flyver, der viste sig at være fuldt booket... Derefter forestod en problemfri flyvetur til København, hvor vi lande til tiden og kunne afhentes af vores respektive Lisbeth'er. 

Enden på en ufattelig dejlig tur - der havde givet os al det, vi havde håbet så indeligt på. Tak til først og fremmest Harding som var en rigtig god tur-kammerat. Tak til Croatian Airlines, den Kroatiske Kennelklub, og til de øvrige arrangører og selvfølgelig også vores Landlady....