3 udstillinger i Slovenien, 18-19 januar 2014

 

 

I november-december 2013 kom Harding med vedvarende snak om, at der var en udstilling i Ljubljana, Slovenien han havde set sig varm på. Mange undersøgelser senere gjorde, at vi nu havde tilmeldt vores hunde til udstillingen. Vi indsatte billeder af hundene til udstillings informationerne på Facebook. Indkøb af flybilletter blev foretaget og reservation af hotel stod Harding for.

Kontakt til flyselskabet Adria (Slovensk) med anmodning om at kunne tage en hund med i flyet. Svaret var NEJ.... fik jeg besked på. Hvad!!??.. Jeg fik at vide, at der allerede VAR en hund ombord, og selskabets politik var, at flere hunde ville give problemer for passagererne. Jeg fik en længere snak med flyselskabet og fortalte, at begge hunde (Harding og min) var søskende og vant til at flyve sammen. Det blødgjorde personen der ville undersøge og ringe tilbage. Kort tid efter blev jeg ringet op. Selskabet fortalte, at det var helt ok at tage min hund med på baggrund af dén information jeg havde givet, og han ville sende mig en bekræftigelse via mail.. Vild jubel..Cool

Tilmeldingsfristen blev udskudt 2 gange, og det var svært at holde os i ro da vi var nysgerrige for at vide, hvor mange konkurrenter vi skulle op imod. I mellemtiden brugte Harding tid på at skrive til udstillingsledelsen, og vi blev efterhånden godt kendt i kredsen. Da den sidste deadlinge oprandt, viste det sig, at udstillingen var over 30 % større en sidste år. De største nationer på udstillingen kom fra Rusland og Italien....GISP... Vi kunne følge på FACEBOOK, at det var de store kenneler der stillede op.....Græder.. så der blev ingen mulighed for "en stille dag på kontoret".

Dagen oprandt, og Marc'o og jeg blev kørt i lufthavnen af Lisbeth. Op ved 5 tiden, køre kl. 6 med ankomst i lufthavnen kl. 7. Harding blev kørt til lufthavnen af sin Lisbeth. Han var mødt lidt tidligere, idet han i efteråret var skvattet og havde brækket benet ret voldsomt, og skulle derfor have hjælp til flyet med sine 2 krykker og "happengut" + hund.

Turen hen i terminal 3 gik fint, Marc'o var klar over hvad der skulle ske og var i godt humør. Hen til billetkontoret, hvor vi skulle betale for Marc'o. Han skulle med i flyet som "overlæs" til 375,- kr. enkelt vej... Samme procedure skulle man foretaget i Ljubljana lufthavn på hjemturen. Det var ikke muligt at købe returbillet.... Det var en rigtig sød dame der ekspederede os og en hjælpsom kollega hjalp hende.

I midterlugen sad en extrem gnaven medarbejder af hankøn, der KUN kunne vrisse af de 2 kunder han havde i den tid vi blev ekspederet. Nøj...en gnavpot. Helt extremt og uforskammet person. Jeg vendte ryggen til ham for ikke at blive "smittet" og da den søde medarbejder kom tilbage til lugen havde hun også book'et os begge på flyveren. Det måtte jeg rose hende meget for - også så højt, at "Gnavpot" kunne høre det.

Jeg spurgte hende, om det var muligt at sidde ved siden af Harding der også havde hund med, da vi havde prøvet det før... Damen nåede ikke at tænke tror jeg, før det kom fra "Gnavpot" - DET MÅ MAN IKKE, SÅDAN ER REGLERNE BARE....(sikke et fjols - burde fyres øjeblikkelig).. Vi kiggede på damen der med et blik i øjet, gav os billetterne med besked om, at det kunne vi bedre tale med flypersonalet om.

Efter den lille oplever tog vi afsked og op ad trapperne og ind til sikkerheds check. Marc'o fik hilst på en hel del mennesker og det bekom ham vel. Hen til vores "sædvanlige" udskænkningssted, hvor vi delte en kop kaffe med brød. Den lille kuffertvogn passede perfekt til Marc'o, hvor han kunne sidde på sit tæppe.

I caféen sad en dame med sin hund, der skulle til Grønland. Hun havde været hernede for at få opereret sin hund, der var blevet kørt ned af en bil. Hunden var sindsyg gal på biler, og det var så gået galt. Der var ingen dyrlæger på Grønland, så hun måtte tage til syddanmark. Operationen var heldigvis gået godt, selvom diverse dele var brækket i bagkroppen. Hun bekymrede sig dog stadig om de få biler der var i Grønland, hvor hun boede, da hun ikke forventede at hunden havde lært noget af fejltagelsen. Hun spurgte om råd, men jeg kunne kun sige, at hun måtte være særlig opmærksom på hunden hele tiden...:-).

Nå, men vi havde været fremme i god tid, og nu lyste Gate 8 på Lubljana. Marc'o fik den sidste bid brød og vi tøffede så lidt rundt med ham siddende øverst på vognen og kiggende fremad. Han så faktisk rigtig sød ud, også fordi han var meget optaget af at kigge på de mange mennesker der gik forbi eller vi passerede. Flere personer måtte bare hen og klappe Marc'o som han sad dér.

På et tidspunkt kom Falck ræsende af sted med Harding og Zirina på vognen og en rullestol hængende bagpå. Harding var også i højt humør, ligesom Fack-damen, så det var hyggeligt indtil flyet ankom, og vi efterfølgende skulle på. Harding blev gelejdet først ind, og mig bagefter. Vi fik aftalt med personalet og de passagerer der skulle have siddet ved siden af os, at vi kunne rykke, så Harding og jeg + hunde i kasser kunne sidde sammen. Hyggeligt!

Af sted det gik, hundene sov og vi snakkede om alt det vi nu skulle ned og vinde med vores hunde. Ankommet til Ljubljana steg vi af flyet som de sidste, ind i bus og frem til terminalen, hvor et par søde damer ventede på Hardint med rullestol. Ind igennem systemet, vinke til toldere, og derefter over til en anden bygning hvor vi havde vores bil-udlejningsfirma. Flot service, vi kunne bare eftrlade rullestolen, når vi var færdige. Papirerne blev ordnet, fuld forsikring - nøgler i hånden og så hen til bilen. Ud med hundene som fik lov til at gå på et stort græsområde for at blive luftet af.

Vi fik bakset os ind i bilen som ikke var af den største type, og så af sted mod Ljubljana centrum en lille halv times kørsel fra Lufthavnen. Skønne Slovenien, flot, lidt slidt, men rent. Der var ingen problemer med at finde *"Central Hotel" når man sidder med en GPS. Vild god service. Dejlige mennesker og skønt hotel der "kun" havde 3 stjerne, men havde fortjent mere. Flotte værelser med dobbeltseng og udsigt til Ljubljana Slot på toppen af et bjerg. Vi var nu alle fire godt brugt og trængte til en slapper. Jeg gik ned i baren og fik en fadøl, mens Harding og hundene gjorde sig klar til de næste dage. Det var tidlig godnat den dag....

Fredag var fridag, hvor vi ville køre rundt og undersøge udstillingsted og tilkørsels- og parkeringsforhold. Udstillingsområdet der lå utrolig tæt ved hotellet, bestod af nogle store betonbygninger, med Parkeringsareal omkring og i mellem. Virkede lidt kaotisk.

Vi kørte om bag bygningerne hvor der var en rimelig parkeringsplads med opsyn. Jeg tænkte, man måtte kunne reservere en plads, så jeg gik hen til portvagten. Han talte KUN slovensk. Jeg plejer at kunne gøre mig forståelig, - og alt andet lige, var der vel kun ET produkt han havde at sælge. Men nix... armene ud og himmelvendte øjne hos ham der klart tilkendegav, at han ikke var dér for at arbejde eller for den sags skyld... servicere. Tilbage til en lidt smilende Harding i bilen der forinden havde luret, at det ikke kunne betale sig at forsøge at få en plads på forhånd. Jeg troede dog fuldt og fast på mine overtalelsesevner og gjorde forsøget...Rødmer 

Ind i bilen igen, og vi kørte så lidt rundt i området. Det så sort ud med mulighederne for at "smide" bilen næste formiddag, hvorfor vi aftalte at jeg kørte Harding til udstillingen, kørte tilbage med bilen til hotellet og så gik de 15 min hen til lokalerne. Således aftalt - kørte vi efterfølgende den lille by tynd, og så på dejlige bygninger og derefter til yderkanten, hvor vi parkerede op til et stort græsområde, hvor hundene kunne blive luftet. Hen på eftermiddagen landede vi igen på hotellet og vi nåede dårligt at åbne dørene før portierne stod over os. Vi blev fulgt ind i hall'en og bilen blev fragtet til P-huset....Dejligt...og skønt med service. Op på værelset og få gang i de sociale medier Facebook. 

Harding fablede lidt i vildelse om, at det kunne være rart at få sig et karbad som værelset også indeholdt, så jeg hankede op i begge hunde, tog overtøj på og begav mig ud i regnvejr for at finde en restaurant eller lignende i nærheden - mens Harding kunne dase lidt.

Marc'o og Zirina opgav hurtigt at krybe langs bygningerne for at undgå at blive våde, og vi fik gået en rigtig-rigtig lang tur. Togstationen de lå lige i nærheden fik vi også travet os igennem. Der var masser af mennesker og det var oplagt, at det ikke var hver dag der kom en person med to små - og smukke - og stilfærdige gravhunde spadserende i øsende regnvejr. Hjem nåede vi til hotellet og en fadbamse blev kvast mens hundene tørrede lidt. De fjollede noget rundt på tæppet i Hall'en (i snor) og nød godt af, at der af og til kom en person forbi der bare måtte sige hallo.

Op til værelserne til Harding, der efterhånden var blevet lidt nervøs for tidsrummet vi havde været væk. Senere tog vi os sammen til at gå ned til en pizza restaurant - der var ikke andet, og så guffe lidt i os af det lokale pizza-udbud, som var ret lækkert. Vi blev beværtet som var den en almindelig restaurant, hvilket bekom os vel, og selvfølgelig også afstedkom nogle drikkepenge. Hjem og på hovedet i seng med aftale om, at at være klar kl. 08:00 til morgenmaden. Harding havde været så smart at få tilladelse til at møde senere end ved åbningstiden, hvilket gav os en rolig morgenstund.

Lørdagen oprendt, og klokken var ikke meget over 7 før Marc'o lå og kiggede på mig. Selvom jeg ikke var meget for det, stod jeg op, og tøffede lidt rundt. Jeg fik gjort udstillingstøjet klar - og så et smut i et dejligt varmt bad. Skønt at stå der og blive varmet igennem med "gratis" sæbe og champoo.

På med hverdagstøjet og hanke lidt op i Marc'o der var lidt utålmodig for at komme ud og besørge. Ned på gaden, hvor det selvfølgelig regnede - dog ikke i store mængder. Marc'o blev hurtig våd, men jeg tog det ikke så tungt, selvom han lignede "jeg ved ikke hvad". Efter en rigtig god luftetur kørte vi med elevatoren til 6. sal, til værelset, og Marc'o blev frotteret til den store guldmedalje. Han elsker at blive tørret med håndklæde, og han bliver ret hurtig tør - derefter.

Her blev Marc'o efterladt i værelset mens jeg gik hen til Harding så vi kunne få noget morgenmad. Overdådigt morgenbord synes jeg, med lunken kaffe. Nå, der var også pulverkaffe, så det nuppede vi. En kvik bemærkning til "olfruen" der tog imod, men som ikke fattede en bønne af det vi sagde, men hun var utrolig sød og hjælpsom. Skønt at blive tanket op og få en sludder om dagens forløb, som vi nu kunne forudsige den.

Op på værelset og få skiftet, og så huske at få alle papirer med. Ned i Hall'en som aftalt hvor vi bestilte en taxi. Det med Taxi'en var noget Harding fandt på i sin visdom, så vi blev fri for kvaler med at komme frem og tilbage.

En venlig taxi-mand kom og tingene blev bakset på plads, sammen med hundene i kasse på skødet. Vi spurgte hvor meget vi skulle betale og han sagde 38 Euro uden at blinke og med en lille smil på læben. Tak skæbne tænkte vi højt, det var ligodt dyrt for max 2 km. og vi tilbød, at han kunne få 5 Euro, hvilket afstedkom, at chaufføren kom med lidt krampagtige lyde fra sig. Chaufføren kunne godt se, at vi var lidt groggy over prisen, men det lykkedes Harding, - lidt febrilsk mellem krykker og hundekasse, - at få fremskaffet et lille stykke påpir fra lommen, hvorpå han havde skrevet adressen på udstillingsstedet.

Chaufføren grinede højt da han fandt ud af misforståelsen. Han havde fået besked på at køre til Lufthavnen og ikke kun en lille tur. Der var ingen problemer med 5 Euro, og af sted det gik. Få minutter senere holdt vi forand en lukket port med en portner der ikke sådan lige var at bide skeer med. Flere blev afvist, og vi skulle lige til at stige ud af taxi'en med fik besked på at blive.

Chaufføren fixede problemet ved at sige, at Harding var invalid - og dén var Harding med på med det samme, for frem kom stokken her og nu, og et lidende udtryk spredtes med kanonfart over Hardings ansigt, hvorfor vi fik lov til at køre helt til døren...Herligt.

Det var lige til at gå til. Ingen kø, og glade mennesker. Den første var en veterinær der skulle se hundepas. Op med dem, og alt var i orden. Frem med adgangspapirer ved det næste bord, og så havde vi Udstillingsnummer og katalog for dagen og næste dag - dog uden katalog for søndag, som først blev uddelt om søndagen. På oversigten havde vi set, hvor vi skulle være og ind gik det via store ring blandt utrolig mange mennesker og hunde. Der var en rigtig god stemning, larmene men ok. Vi nåede frem til et sted med borde og bænke - indendørs, hvor vi satte os. vi var i god tid, - og alt var bare ok.

Vi skiftedes lidt til at gå frem til vores ring 18 der lå for enden af bygningen. Dér var total stuvet med borde, kasser, hunde både store og små, da gravhundene havde en stor race ved siden af ringen. Nå men det var hyggeligt nok, og vi fik tiden til at gå med at finde frem til konkurrenterne. De var åbenbart gemt godt af vejen, som vores egne, men hen ad eftermiddagen - godt forsinket, bevægede vi os frem til ringen med hunde og alt happengut. Vi fik mast os til en plads og vi fik sludret lidt med nogle af aktørerne.

Dommerens gøren og laden skulle også studeres, så man ikke kvajede sig for meget når man kom ind. Dommeren havde ca. 3 min til hver hund, men brugte lidt mere. Et trimmebord var en total mangelvare hos Harding og jeg, så gode råd var dyre. Jeg havde bemærket en storavler - hvad angår hunde - der havde korthårede dværge som flest. Han havde også et bord, så vupti hen og spørge, om jeg måtte fedte hans bord til med en langhåret dværg. Det var helt i orden sagde han, og det var utrolig dejligt.

Ud med hunden af kassen og hen og gøre ham klar til ringen. Ringsekretæren var én af dem vi kendte fra Facebook, og da jeg stod lige i nærheden af ringen sagde hun Mr. Harding!!!... Det fik vi os et lille grin af, - hun havde lidt svært ved at sige Rydahl..:-)..så jeg sagde, Harding var lidt længere væk.

Så blev det Marc'o tur. Ind i ringen, og så kunne jeg se de øvrige deltagere. Jeg mente helt klart, at der ikke kunne være de store problemer, så da vi gik rundt og det hele skulle afgøres, havde jeg en god fornemmelse af udfaldet. 5 sekunder efter, var jeg ved at "dø", da dommeren udtog hunden foran mig som nr 1 og Marc'o som nr. 2. Dén havde jeg godt nok ikke set komme. Nå men det var der ikke noget at gøre ved. Recerve Cert og så færdig.

Jeg måtte virkelig mande mig op ovenpå skuffelsen, da jeg umiddelbart efter skulle gå med Zirina, da Harding var rimelig forhindret med sit dårlige ben. Harding spurgte om jeg var ok, og det sagde jeg ja til. På med snoren til Zirina, og tju hej hvor det gik. Hun præsenterede sig utrolig flot og fik sit Cert. Senere skulle der gås om bedste tæve, hvor hun blev henvist til en flot, flot 2 plads med res. Cacib.

Harding var selvfølgelig vildt glad, mens jeg hang lidt med mulen. Klokken nærmede sig 15 og vi havde god tid inden næste udstilling skulle starte kl. 17, så vi satte os og fik noget kaffe, vand og en bamse. Harding fik sine Championat papirer og en flot rosette som bevis på championatet. Vildt flot syntes jeg.

Tiden gik rimelig hurtig, og vi brugte den lidt på at tage billeder med videre. Vi fik slæbt en bænk hen til området ved udstillingsringen, der var det samme sted som om dagen. Vi fik udleveret katalog, nummerskilte og en stor plade chokolade at guffe på i venteriden. Utrolig søde og rare mennesker der knoklede for at få tingene på plads. Lidt forsinket kom vi i gang, og Russeren der havde vundet over Marc'o kom hen til Harding - de var fb venner - og fortalte, at hun havde trukket sin hund til en anden gruppe. Det blev jeg selvfølgelig glad for, så var der en hund mindre at konkurrere imod. Ind i ringen, dejlig kritik og 1 vinder med Cert og således Slovensk Champion. Så var JEG ikke til at skyde igennem. Det var en utrolig skøn fornemmelse, at det nu var lykkedes - det man havde drømt om og i et eller andet omfang havde håbet på, ville lykkes.

Zirina fortsatte hvor hun havde sluppet med samme præmiering. Meget trætte, men lykkelige gik vi ud og fik fat i en taxi og tilbage til hotellet omkring 22:00 tiden. Det blev til lidt bob-mad og så på hovedet i seng for mit vedkommende. Godt brugt, men lykkelig over, at Marc'o nu også var Slovensk Champion.

Klokken havde sneget sig lidt over 8 inden jeg kom op. Vi havde aftalt at skulle mødes kl. 9, da det havde været en hård omgang dagen i forvejen. Det øs regnede, da jeg kom ned med Marc'o, så vi holdt os under halvtag i et indkøbscenter der lå lige ved siden af hotellet. Ikke de store problemer med at få Marc'o luftet, så op til værelset igen.

Vi gik ind til Harding og Zirina og fik en lille morgensludder om gårdsdagens fortræffeligheder. Nu skulle den bare have gas igen til dagens udstilling, selvom det var en italiensk dommer. Vi forsøgte igen at komme ind på Facebook, men forbindelsen var død, formentlig på grund af et igangværende tordenvejr. Vi havde alverdens tid, og brugte den på morgenmad og snak, omklædning og pakning. Vi mødtes kl. 11 i forhallen og fik stuvet vores bagage i depot og derefter ind i taxi til udstillingen. Vi gik direkte ind i Cafeteriet, hvor Harding og hundene blev, og jeg gik til en anden hal, hvor vi skulle være i ring 5.

Dér var der bare ikke plads nok. Et stort virvar udenfor ringene, som der var mange af. Folk var dog søde, venlige og rare, og gav plads til hinanden. Jeg stod og studerede dommeren lidt og gik derefter tilbage til Hardin og hundene. Købte sodavand og begav mig ind til udstillingskontoret for at få udleveret Marc'o Championat.

I slovenien, og i andre lande, kan man på dagen få udstedt sit Championat mod foregivelse af en kopi af sit hjemlige championat sammen med det opnåede CAC. Køen var ikke særlig lang, så det hyggede jeg med med. Dog ikke længe, og da jeg ikke var rykket en milimeter på 20 minutter, gik jeg igen. Mit nervesystem kunne ikke tåle at stå dér og glane, samtidig med, at jeg på et tidspunkt inden længe skulle i ringen.

Da tiden oprendt gik vi til ring 5, og ventede til det blev vores tur. Trimmebordet fik jeg lov til at låne igen, så det var jeg utrolig glad for. Marc'o virkede lidt "brugt" men mandede sig op til at præstere på udmærket vis, for dommeren og de to andre i klassen. Grundigt belært af gårdsdagens hændelse, skulle jeg ikke nyde noget om at spå om placeringerne. Og ganske rigtigt, Marc'o blev placeret som nummer 2 igen, med Res. Cert og nix mere, men ok, - det var jo ikke mig der skulle bestemme placeringer.

Tilbage med Marc'o og frem med Zirina. Hun viste sig igen rigtig flot, og fik sit Cert igen og blev denne gang 3. vinder i tæveklassen med en Russer og en Italiener foran..... Den søde ringsekretær fremskaffede os vores papirer og vupti, så var vi i cafeteriet igen. Mig hen til køen, og vente en ca. 30-40 minutter inden jeg havde det smukke sertifikat og rosette i min hånd. Ud til vejen, og praje en taxi og hjem til hotellet.

Grundig luftning af hundene og så af sted i bil til Lufthavnen. Jeg missede lige en tankstation undervejs, men mente der kom flere, selvom Harding ikke havde set nogen ved ankomsten. Det havde han ret i, selvom det var lidt irriterende...Smiler. Omkring i Lufthavnen og frem til nærmeste by der heldigvis havde en tankstation. 15 Euro på tanken, og så tilbage til Lufthavnen. Harding blev sat af ved hovedindgangen, mens jeg fik afleveret bilen.

Alt gik smertefrit så jeg gik hen til billetkontoret, hvor jeg blev mødt af 2 damer der var ved at falde i svime over Marc'o. Det var ret hyggeligt. Hen til bagage drop og så var vi klar. Harding havde fået sin stol, og lige pludselig var servicen igen klar.

Hen til sikkerhedscheck. Jeg fik pakket alle tingene væk i rygsækken og Marc'o box, og så skulle Marc'o gå alene igennem metaldetektoren. Det ville han gerne, men han ville også gerne vende om, og komme tilbage til mig. Da det gentog sig et par gange, fik jeg også lov til at gå igennem. Jeg fik besked på at åbne min taske der var gennemlyst, og jeg havde selvfølgelig glemt, at jeg havde Marc'o vandflaske med vand liggende deri. Den blev så tømt, men man var stadig ikke tilfreds før Marc'o trimmesaks og neglesaks også var fundet frem, og godkendt til videre transport til Danmark.

Harding blev transporteret først ud til flyet, og vi kunne sidde sammen på turen hjem og tale om hvor dejligt det hele havde været - og at vi ikke var kommet tomhændet hjem, men nu havde to Slovenske Champions med til DK....Smiler stort Smiler stort

 

 

Slovensk Udstillings Champion

Hørkær's Marc'o Polo og Hørkær's Zirina leger på hotelværelset i Ljubljana, januar 2014