Det var med store forventninger, Lisbeth og jeg havde, da vi satte kursen mod de sydlige himmelstrøg til den årlige Europaudstilling i 2014. Dagen efter var der en lokal Tjekkisk gravhundeudstilling.

Vi skulle til Brno i Tjekkiet, hvilket er rimeligt langt væk fra Danmark. Vi havde booket hotel i forvejen, og turen gik stille og roligt sydover, da vi kørte i rigtig god tid. På motorvejen i Tyskland begyndte det at regne HELT vildt. Vi opgav at finde en lille kro på landet, og indlogerede os på et motorvejs Motel.

Dagen efter var det blevet det skønneste vejr, og vi besluttede os for at holde os nogenlunde fra motorvejen, og blot tøffe af sted på landevejene indtil vi nåede frem til Pragh, hvor det var meningen at vi ville overnatte. Ved grænsen valgte vi dog at tage motorvejen, hvilket også gik fint, indtil vi kørte forbi en P-plads, hvor det vist var meningen, at vi skulle betale for at køre på motorvej i Tjekkiet.... Min gamle GPS brokkede sig, og vi kørte derfor af motorvejen og ud på den gamle landevej mod Pragh. Det skulle vi ikke have gjort, idet vejen var ufattelig ujævn og langsom - men vi fik set nolge smukke steder. 

Umiddelbart før Pragh røg vi på motorvejen igen, og kørte direkte ind i Pragh, noget sent på eftermiddagen. Jeg havde forestillet mig, at det ville være nemt at få en overnatning, men det var ingenlunde tilfældet. Alt optaget, hvorfor vi fortsatte mod Brno der lå nogle timers kørsel foran os.

Det blev en forfærdelig køretur. Vejen var komplet umulig og extrem støjene. 3 gange drejede vi fra til noget der lignede Moteller, men de var for skumle for os og tog sig ikke særlig godt ud i mørket.

Sent aften nåede vi frem til Brno og kørte hen til vores hotel, som vi dog først havde bestilt overnatning på, 2 dage senere. De havde desværre ikke plads, men var så søde, at henvise til et andet hotel i nærheden, for natten, hvorefter vi kunne komme tilbage næste morgen. Det viste sig dog noget problematisk næste morgen, idet personalet fra den foregående aften, IKKE havde booket os. Det tog lidt tid, men så havde vi et værelse. Vi måtte lægge 50 Euro i depositum for eventuel hunderengøring. Vi købte ligeledes en P-plads i kælderen, under hotellet, hvilket kostede "en million". Men hellere dét, end at mangle bilen når vi skulle på udstillingerne.

Vi havde så flere dage til at køre rundt i byen. Vi lærte ruten til Udstillingshallerne, og det tog kun ca. 10 min udenfor myldretiden. Vi havde nogle skønne dage, inden udstillingen skulle begynde. Vi havde udset os en lille parkeringsplads i nærheden af den nærmeste indgang til de store Messehaller, og plantede bilen dér som den første bil. Vi betalte for hele dagen, og lidt mere, så vi var sikker på, at vagten holdt øje med vores bil. Han var glad og vi var glade. Ud med alt happengut og så ind på området.

Vi fandt ud af, at vi kunne være kørt ind på området uden problemer, hvilket kunne havde sparet os for 10-15 min. gang. Vi overbeviste os selv om, at vi havde været kloge, idet det kostede lidt mere at parkere på området. Dagen efter parkerede vi indenfor området..Vild

Efter at have betalt for nr. 2 person, kunne vi gå ind i en stor hal. Skønt sted, masser af plads. Vi var henvist til det ene hjørne, men ok med det, der så fint ud. Mavefornemmelsen var god, fik hilst på en del Facebook-venner fra udlandet idet vi var de eneste fra Danmark i vores ring. Iøvrigt rigtig hyggeligt, at se folk "Live"...

Marc'o skulle ind, og jeg havde det fint med det jeg så i ringen. Jeg synes selv, at det hele gik rigtig fint, indtil dommeren pænt kom hen til mig og sagde tak for i dag. Adskillige tilskuere troede jeg havde vundet klassen, men det var langt fra tilfælde. Ud, og så kunne jeg sidde og tænke på den oplevelse....

Dommeren var en Slovakiske All-Round dommer. Det var såden anden Slovakiske dommer der har tildelt Marc'o very good. - Jeg lærte dog, at det nok ikke vil være særlig klogt af mig, at udstille Marc'o for en Slavakisk dommer i fremtiden, selvom det nok er en fjollet tanke, idet der jo selvfølgelig også er forskel på dommere fra Slovakiet, men det var blot en tanke der strejfede mig....Vild

23.10.2014: EDS...Brno, Tjekkiet: Dommer: Vlado Piskay, Slovakiet. Very Good.

24.10.2014: Brno, Tjekkiet: Dommer: Dieter Engel, Tyskland. Exellent1, CK, CAC, BHK 4.

...........dermed Tjekkisk Champion... 

 

..............................   2015   

 

05.09.2015: EDS...Oslo, Norge: Dommer: Wenja Rui, Norge. Excellent 4.

04.09.2015: Oslo Gravhundeklub: Dommer: Horst Kliebenstein, Tyskland, Excellent 3, CK.