Der er ikke indlagt nogen video

I forbindelse med Europaudstillingen i Brno, Tjekkiet i oktober 2014 var der også arrangeret en Gravhundeudstilling efter Europaudstillingen.

Arrangementet blev afholdt i de samme haller, som hele Europaudstillingen blev afholdt i, blot en anden hal. 

Vi kørte fra hotellet i rigtig god tid, og fik parkeret tæt på udstillingshallen. Nemt og bekvemt. Ind i hallen, hvor vi fik vores remedier på plads i en tæt pakket hal. Selvom hallen var tæt pakket, havde vi rigelig plads, og stemningen var fin. Jeg fik igen hilst på nogle Facebook venner, og det var som om vi havde lidt mere tid i dag.

Det var ellers med lidt bange anelser vi ankom til udstillingen. Lisbeth var nu rolig nok, så det var bare mig der var total nervøs. Jeg var noget nede efter det elendige resultat dagen i forvejen til den Slovakiske All-Round dommer. Jeg var extrem "sulten" for at få et godt resultat med hjem, selvom turen i sig selv var uovertruffen. 

Vi skulle heldigvis have en tysk specialdommer i gravhunde og hos dem plejer Marc'o at ligge helt i top. Jeg kunne se, at de langhårede standarder skulle have min "ven" Slovakken fra dagen i forvejen, og det var synd for dem, syntes jeg.

Umiddelbart så dommerens bedømmelser af de hunde der kom før Marc'o godt ud. Det så ud til, at kunne lide dén type, som Marc'o tilhørte. Jeg var supernervøs, og endelig blev det vores tur til at komme i ringen. "Den fik hele armen" og det endte med, at Marc'o blev 1. vinder.

Derefter sad jeg og stirrede blindt på tavlen, hvor resultaterne blev skrevet op med tusch. Endelig begyndte sekretæren at bevæge sig ud til tavlen, hvilket jeg synes havde taget oseaner af tid, ....og hun begyndte at skrive ud for 2308 (Marc'o nummer).... 1. vinder CAC..!!!!! 

YES, YES......Marc'o blev tildelt Certet og var nu blevet Tjekkisk Champion... Hvilken lettelse og hvilken skøn fornemmelse.....Waou

Jeg sad på en lille sky og havde det rigtig godt. Vi tog tilbage til hotelset da udstillingen var forbi, og havde en skøn aften.

Dagen efter tog vi turen hjem til Danmark i ét stræk. Vi havde egentlig ikke tænkt os at køre helt til Danmark, men turen via Berlin var meget hurtigere end vi havde forventet og vi landede sent aften i Kolding, hvor vi havde book'et ind i løbet af turen.

Dagen efter kørte vi til Else Sørensen i nærheden af Frederikshavn, hvor vi hentede Hørkær's Mascot..... men det er jo en helt anden historie...Smiler

 

24.10.2014: Brno, Tjekkiet: Dommer: Dieter Engel, Tyskland. Excellent1, CK, CAC, BHK4.

.....dermed Tjekkisk Champion....Smiler

se også om turen under Europaudstilling Tjekkiet...